Grønlands energiforbrug

Som det fremgår af Figur 1 stammer den overvejende del af energiforbruget fra importeret gasolie, petroleum og benzin (fossile brændsler). Gasolie er det mest anvendte brændsel og bruges til produktion af el og varme, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv samt i industrien, til fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Forbruget af gasolie faldt i 2009 som følge af en stigning i produktionen af el fra vandkraft. Siden er forbruget dog atter steget i kraft af olieefterforskningen langs vestkysten.

 

Petroleum bruges til opvarmning i husholdninger. Jetpetroleum bruges som drivmiddel til fly. Forbruget af petroleumsprodukter har i de senere år været faldende.

 

Benzin bruges som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Forbruget af benzin er steget jævnt siden 1996.

 

Figur 1

Energiforbruget

Kilde: Grønlands Statistik

 

Vedvarende energi

Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde og udgør samtidig landets største energipotentiale. Landets første vandkraftværk blev indviet i Buksefjorden ved Nuuk i 1993. Forbruget af vedvarende energi har generelt været stigende siden 1992. Siden 1994 er forbruget af fossile brændsler steget mere end produktionen af vedvarende energi.

 

Øvrige vedvarende energikilder udgør en mindre andel af det samlede energiforbrug, men kan have betydning i isolerede lokalområder. Det drejer sig primært om minivindmøller, solenergi og afbrænding af fiskeolie. Der udarbejdes ikke løbende statistik over sidstnævnte energikilder.

 

Afhængighed af fossile brændsler

Energiplanlægningen har i flere år været fokuseret på at nedbringe afhængigheden af fossile brændsler. Brugen af vedvarende energi gør Grønland mindre afhængig af importerede fossile brændsler og dermed mindre sårbar over for svingende oliepriser på verdensmarkedet samt forsyningssvigt.

 

I 1990 var Grønland 100 pct. afhængig af importerede fossile brændsler. Ved introduktionen af affaldsforbrænding i starten af 1990'erne faldt afhængigheden af olie til 99 pct. Ved indvielsen af vandkraftværket i Buksefjorden i 1994 blev landets afhængighed af olie reduceret til 91 pct.

Den totale import af flydende brændstoffer fremgår af Tabel 7.

 

Udledning af kuldioxid

Luften og miljøet udsættes for en væsentlig menneskeskabt påvirkning gennem afbrænding af fossile brændstoffer, der udleder en række drivhusgasser som kuldioxid, lattergas, metan og CFC-gasser.

 

Grønlands udledning af kuldioxid varierer over årene, primært på grund af stigninger eller fald i forbruget af gasolie til konvertering, transport og direkte opvarmning.

 

Der er opnået et relativt fald i udledningen af kuldioxid fra produktionen ved delvis udskiftning af olie med energi fra vandkraft og forbrænding af affald.

 

I Figur 2 vises udviklingen i udledningen af kuldioxid fra brugen af energi. Der er tale om et teoretisk beregnet udslip af kuldioxid på baggrund af det endelige indenlandske energiforbrug og teoretiske emissionsfaktorer, oplyst af Energistyrelsen i Danmark.

 

Figur 2

Udledning af kuldioxid fra energiforbrug

Kilde: Grønlands Statistik

 

Grønland er ikke part i FN's rammekonvention om klimaforandringer (1992) og i Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaforandringer (1998), der har som målsætning at mindske udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.

 

Inatsisartut bad Danmark ratificere Kyoto-protokollen uden forbehold for Grønland, mens der efter det færøske lagtings ønske blev taget et territorialt forbehold for Færøerne. I forbindelse med den danske ratifikation indgik Grønland og Danmark en rammeaftale om ratifikation af Kyoto-protokollen i september 2001. Efter denne aftale skal Grønland yde en aktiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990. Desuden skal Grønland bidrage til, at der kan sendes årlige opgørelser over udledningen af drivhusgasser til FN's klimasekretariat.

 

Links:

Artikler vedr. Klimakonventionen og Kyotoprotokollen:

Rammekonventionen om Klimaændringer, 1992 – hele konventionen.

Kyoto-protokollen til rammekonventionen om klimaændringer, 1998 – hele protokollen

Indberetninger til FN’s Klimasekretariat.

United Nations Framework Convention on Climate Change, hovedsiden for FN's klimasekretariat. De årlige indberetninger om udledning af drivhusgasser offentliggøres på FN's hjemmeside. De årlige indberetninger kaldes National Inventory Submissions, alternativt GHG submissions. Den seneste indberetning er fra april 2012.

Hver fjerde år udarbejdes en National Communication, der redegør for landenes politikker og tiltag for at reducere deres udledning af drivhusgasser. Disse rapporter offentliggøres også på FN's hjemmeside.

National Communication 4 (NC4) fra 2005 er tilgængelig på hjemmesiden nu, mens den nyeste rapport, National Communication 5 (NC5) er under review inden endelig offentliggørelse.

Communication 4 fra 2005.

 

Ovennævnte artikler findes på www.unfccc.int

FN's Klimakonference 2009 - COP15: www.cop15.dk

Klima- og Energiministeriet: www.kemin.dk

Internetprotalen til EU: www.europa.eu

 

Artikler vedr. Klimaforandringerne i Grønland:

Naalakkersuisuts hjemmeside, der bredt fortæller om klimaforandringerne og de konsekvenser forandringerne har for Grønland, både gode og dårlige.

Danmarks Miljøundersøgelser har en afdeling, der udelukkende arbejder med Arktis, særligt Grønland. De har en hjemmeside, hvorpå der er offentliggjort en masse rapporter om klimaforandringerne i Grønland.

Danmarks Meteorologiske Institut arbejder også med klimaforandringer og Grønland.

Overnævnte emner findes på følgende hjemmesider:

 

Klimaforandringerne i Grønland: www.climategreenland.gl

Danmarks Miljøundersøgelser vedr. Grønland: www.dmu.dk

Danmarks Meteorologiske Institut: www.dmi.dk